e enjte, 4 maj 2006

Nyhedsbrev fra spilgruppen nr. 2 - 2006

Hvor ofte køber vi ind? Vi forsøger at nå at holde telefonmøde ca. hver 14. dag. Vi mødes når tingene skal drøftes grundigere og selvfølgelig når vi skriver nyhedsbrev.
Hvad er vores referencer? Vi spiller begge computerspil, og vi læser anmeldelser af spil i dagblade, computerblade og på Internettet. Martin er desuden lektør for DBC. Vi køber ind efter DBC’s lister men tager meget gerne imod forespørgsler samt opfordringer til indkøb. Vær dog opmærksom på at mange ældre titler ikke kan skaffes, samt at det ikke er alle titler der kan hentes udlånstilladelse til.
Game Boy Advance: Der er nu gået 2 måneder siden de første Game Boy Advance spil indgik, og indtil videre har der kun været et svind på et enkelt spil. Set i forhold til svind, venter vi yderligere et par måneder med at købe flere titler, så lånerne har haft mulighed for at opdage spillene – ikke mindst på hylderne.
PEGI-mærkning (Pan European Game Information)
PEGI mærkningen stemmer langt fra altid overens med anmeldernes aldersangivelse. PEGI går kun på spillets skadelighedsaspekt - ”vold, sex og grimt sprog”, og siger intet om fra hvilken alder man vil være i stand til at spille spillet. Et spil mærket 3+ er altså ingen garanti for at det egner sig til de mindste (læs: danske lånere).
Lektørernes aldersangivelse retter sig mod de danske brugere, og kan derfor vise en variation i forhold til PEGI mærkningen.Vi har valgt at placere spillene i voksen hvis de er mærket 16+ eller 18+.
Læs mere om PEGI mærkningen på Medierådets hjemmeside:
http://spil.medieraadet.dk/Spil/Debatmateriale/Maerker_paa_spil.aspx samt http://www.pegi.info/pegi/index.do
Søg på hvad der er købt:
bh=flyd? og bh=pcspil (Pc-Spil).
For at adskille dvd-rom spillene fra cdrom-spillene bh=flyd? og ma=to (dvd-rom).
bh=flyd? og bh=play (playstation 1)
bh=flyd? og bh=play2 (playstation 2)
bh=flyd? og bh=xbox (X-Box)
bh=flyd? og bh=game (Gameboy Advance)
Alle udgivne spil i fx år 2005: (bh=pcspil eller bh=play? eller bh=xbox eller bh=game) og bh=flyd? og år=2005
Dvd-rom: Mange nye pcspil udgives nu på dvd-rom, da de typisk kun fylder en disc pr. spil. For at kunne afvikle spillet kræver det selvfølgelig at man har dvd-drev i sin computer.

1 koment:

Unknown tha...

Hvor er det cool I har lavet en Blog om spil, det er nemmere at følge med i - og det er meget mere interessant end et almindeligt nyhedsbrev